Jeg søgte Jonnas hjælp den dag jeg bestemte mig for at min præstationsangst ikke skulle styre mit liv længere.

Symptomer som ekstrem hjertebanken, svedige håndflader og følelsen af at glemme alt hvad jeg skulle sige, hvis der skulle fremlægges noget for andre, var blevet normalt. Til sidst styrede angsten min livsglæde og selvtillid.

Det er så dejligt at komme hos Jonna. Der er en dejlig ro, med noget afslappende musik, som man kan nyde og slappe af til.

Behandlingen starter med at Jonna spørger ind til hvad man gerne vil have hjælp til og derefter begynder hun selve hypnosen. Det er en skøn oplevelse at ligge og slappe af mens Jonna taler beroligende til ens underbevidsthed.

Jeg har efter hver behandling prøvet mig selv af på forskellige måder for at se om Jonnas arbejde virkede. Gradvist kunne jeg mærke en forandring og ikke bare i de pressede situationer, hvor jeg skulle præstere, men i det hele taget fik jeg større velbefindende generelt.

Jeg er blevet mere glad, udadvendt og den der lykkefølelse, som vi af og til er heldige at modtage i lynglimt, vendte også tilbage.

Det har været wellness for sjælen. Tak Jonna

Kærlig hilsen Janne (Herning)